Studie- og ordensregler
For at skolen kan være et rart sted at være, er det nødvendigt at overholde følgende regler og ellers optræde ansvarligt og hensynsfuldt. Hent studie- og ordensreglerne her:
Grønlandsk: Studie- og ordensreglerne for GUX Qaqortoq
Dansk: Studie- og ordensreglerne for GUX Qaqortoq
Fælles studie- og ordensregler for Campus Kujalleq:
- Man skal møde præcist til undervisningen. Læreren kan udelukke elever, der kommer for sent.
- Man skal behandle lokaler, møbler og udstyr ordentligt.
- Klasseværelset efterlades i opryddet stand, så det kan blive gjort rent efter skoletid.
- Stole og borde sættes på plads efter gruppearbejde o.l.
- Man må kun ryge udenfor skolen.
- Man skal rydde op efter sig, når man har spist.
- Man må ikke spise i timerne.
- Mobiltelefoner skal være slukkede og må ikke ligge fremme i timerne.
- Man må ikke indtages alkohol på skolen, undtagen, når der er givet tilladelse, f.eks. til elevfester.
- Man må ikke indtage rusmidler.
- Skolens It-udstyr må kun bruges i overensstemmelse med de regler, der gælder på skolen.
- Elever med børn skal først have tilladelse fra læreren, hvis de vil have børn med til undervisning.
- Skolens regler for orden og samvær gælder både på og udenfor skolen, også i elevens fritid i sammenhænge, der kan identificere vedkommende på skolen.
- Undervisningen starter kl. 8.00 og stopper senest kl. 17.00. En lørdag om måneden efter behov, evt. i midten af måneden, vil blive brugt til undervisning. Hvis man ikke kommer til undervisningen på grund af sygdom eller andet, skal man huske at registrere det i Lectio. Alt fravær er ulovligt fravær.
Hvis du ikke overholder ordensreglerne, kan du blive bortvist fra skolen, og du vil komme til at betale for ting, du har ødelagt.
Skærpede ordensregler på serviceøkonom- og guideuddannelserne:
Serviceøkonom- og guideuddannelserne følger de generelle ordensregler for Campus Kujalleq (jfr. cak.gl: skolen/ordensregler)
Da turistbranchen imidlertid har høje krav til kommende medarbejdere, er der herudover skærpede regler i forhold til fravær:
Hvis fravær overstiger 10%, kan man bortvises fra studiet.
Hvis fravær skyldes sygdom skal dette kunne dokumenteres gennem lægeerklæring.
Hvis man under afvikling af forlagte undervisningsmoduler uden for Campus Kujalleq (i andre byer/bygder end Qaqortoq) udebliver fra obligatorisk undervisning eller aktiviteter, bortvises man øjeblikkelig.
Eksterne kurser, der afvikles som en obligatorisk del af uddannelsen – f.eks. Maritimkursus og Røde Kors´ Førstehjælp- kan have egne ordensregler. Disse og de dermed følgende konsekvenser gælder for de studerende i forbindelse med kursusafholdelsen.