Arktisk Turist Guide
For dig som er interesseret i at fungere som Arktisk Turistguide i hele landet – primært i byerne – i den grønlandske turisthøjsæson.
Uddannelsen er dertil så bred, at du kan arbejde som turistfører i udlandet, når højsæsonen er slut i Grønland. På uddannelsen vil du blandt andet beskæftige dig med sprog inden for turisme og rejseliv, og du vil møde de nyeste ideer inden for turisme. Der er også fokus på bæredygtighed, service af mennesker og Grønlands historie, kultur, geologi og fauna.
Uddannelsen varer et halvt år med start i januar og slutning i maj. Udover skemalagt undervisning, vil du blandt andet lave projektarbejde, udarbejde skriftlige opgaver, og gøre forskellige øvelser og selvstudier. Da uddannelsen slutter i maj, vil du være klar til arbejde, når turismehøjsæsonen begynder.
Hvornår søges Arktisk Turist Guide?
Ansøgningsfristen til Arktisk Turist Guide er 15. november 2024 – der søges via majoriaq. Ønsker du nærmere info om ansøgningsprocessen kan du kontakte uddannelseschef for uddannelsen Aaju Simonsen på as@cak.gl
Retskravet
Hvis du opfylder følgende og søger inden 15. november 2024, har du retskrav på at blive optaget. Det vil sige, at du er garanteret optag.
Adgang til optagelse på uddannelsen, eller moduler i denne, er betinget af, at du har gennemført en af følgende uddannelser:
- En studentereksamen (GU, GUX, HHX, HTX, Stx, eller tilsvarende)
- En relevant videregående voksenuddannelse (VVU), i Grønland er dette NI-2
- En kort videregående uddannelse (KVU) – Serviceøkonomuddannelsen
- TNI-uddannelse med niveau svarende til niveau C i engelsk og virksomhedsøkonomi
Der kan også optages ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse. I så fald foretages en konkret vurdering, hvor det skønnes at du har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med de nævnte krav. For at blive optaget skal du dog mindst have niveau svarende til niveau C engelsk.
Det forventes at du kan læse engelske tekster på minimum B2 niveau i Den Europæiske Sprogportfolio. Ansvaret for at opbygge den nødvendige faglige sprogkompetence påhviler primært dig selv, og vil kun i begrænset omfang blive trænet i løbet af studiet. Alle ansøgere, som ikke opfylder de formelle adgangskrav skal bestå en optagelsesprøve, som skal sikre at de kan engelsk på B2-niveau.