En fortælling fra tidligere HHX- og Serviceøkonomelev: Hennie Nielsen Lange
Hennie Nielsen Lange, Sisimiut.
Jeg er en ung kvinde midt i 30erne. Mor til Hannah og Felix. Jeg er født og opvokset i Sisimiut, som også er min nuværende by. Jeg har haft mange gode oplevelser på Campus Kujalleq, hvor jeg har været HHX-elev og senere Serviceøkonom-elev og her kommer en lille fortælling fra mig om personlige oplevelser, oplevelser sammen med familien og venner, oplevelser ude i naturen eller i andre grønlandske byer.
Dette er min historie:
Vinteren – Nytår
Man vågner op en tidlig morgen, lyden af de gode julesalmer, imens mormor tilbereder maden til spisning med familien. Duften af andestegen i ovnen. Jeg kommer hurtigt forbi køkkenet for at smage den gode risalamande i køleskabet. Julestemningen er alle steder, julegardinerne, små lys, glaskugler, samt pynt, som vi fik af moster helt tilbage dengang vi var børn. Den julepynt har mormor beholdt lige siden vi var små. De små nisser rundt om lyset, julestjernen i vinduet.
Man tager det pæne tøj på, og sætte den lille glitrede hårpynt, derefter pynter man bordet med bordbomber og andre nytårs ting. Fjernsynet er tændt, der vises tegnefilm, hvilket er blevet til tradition, lige denne tegnefilm, som vi alle husker. Bordet er fyldt med klementiner, servietter, rester af de juleslik som mormor har købt.
Ved døren kommer børnene med deres nytårsfyrværkeri og kaste dem på døren og råber: “Igiffigaassi!!!” Hvilket betyder, at børnene kommer for at få slik og hjemmebagte piber, eller dukkeformet boller og måske lidt af det børnevenlige fyrværkeri.
Aftenen nærmer sig. Familien er ankommet. Bordet i køkkenet er fyldt med mad, andesteg, ribbensteg, hamburgerryg, brunekartofler og rensdyrkølle som blev skudt i sommeren, lidt chips og rødkål – og ikke mindst sodavand og børnechampagne.
Efter maden sætter hele familien sig i stuen og får frugtsalat med vaniljecreme og risalamande. I fjerneren vises som sædvanligt “Året der gik” og selvfølgelig “90-års fødselsdag”. Onkel og fætre tager ud og fyrer noget fyrværkeri af, da klokken er 20:00.
De fleste af os sidder ved vinduet og kigger på masser af fyrværkeri.
Aftenen fortsætter med underholdning i fjernsynet, samt sjove og gode minder fra året. klokken er 5 minutter før midnat. Ved midnat er fætrene ivrige efter at gå ud for at fejre det nye år. Tante, moster, mor, mormor, grandtante og børnene er samlet og venter spændt på det nye år. Når man kigger ud, kan man tydelig se kirkegården, hvilket er smukt, da der blev lagt masser af lys, og man kan ikke overse det smukke nordlys, fordi alt lyset i stuen er slukket, der er ingen biler på vejene. Vejret er virkelig mørkt, men sneen gør det meget lysere. Alle begynder at kramme og siger tak til året der gik.
Foråret – Hundeslæde, sne og kulde
Selvom kulden og sneen er der, bliver dagene lidt længere. Alle er klædt godt på, røde kinder, tykke jakker og sælskindstøvler. Halvdelen af befolkningen i Sisimiut er samlet ved en frossen sø. Lyden af direkte radio. Omkranset af masser heppekor, ens familie, vener, bekendte eller en helt fremmed fra Tyskland, der hepper på én. Alle er glade og børnene er kommet med hjemmelavede skilte og er ret spændte.
Der er snescooter uden for byen. Familier tager ud til skiliften og tilbringer dagen med at stå på ski. En anden familie kører hundeslæde ud til “Niujarfik”, det er det mest kendte sted for hundeslæder i Sisimiut. Ud over familier, der er på udflugt, møder man også udenlandske gæster, der er på tur, enten i byen, eller uden for byen, for at opleve selve byen, og naturen, på snescooter, hundeslæde eller i bus. Henne ved hundepladsen møder man små søde hvalpe ved siden af deres beskyttende mødre, der bliver fodret med frossen fisk, sælkød eller rester.
Sneen begynder at smelte. Istapper hænger på husene og solen er stærk. Man hører lyden fra fuglene der kommer, asfalten på vejene, dryppende ved indgangene i supermarkedet. Børnene bliver lidt længere ude og leger lidt længere. Folk begynder at klargøre deres både til den kommende sommer.
Sommer – Ferie, flora og udflugter
Flere steder i byen begynder man at se farverige mælkebøtter og at fjeldene bliver grønnere. Når man går en tur i byen, møder man glade børn, som går rundt med deres tasker, der er pakket med svømmetøj, da udendørs-bassinet er åbent. Det er ikke alene svømning som sommeren byder i byen; bmx-cykling, fodbold på den kunstige græsfodboldbane, rulleskøjtning ud til lufthavnen, rutsjebanen på legepladsen, bade fødderne i sandet, ude i nærheden af lufthavnen, fjeldtur på præstefjeldet, fylde drikkedunken ved elven, sejltur med familien, lejrturen til “Assaqutaq” eller bare nyde det varme vejr med gammeldags is i hånden.
Ude på en tur, møder man smukke blomster, såsom grønlandsk post, hvoraf mormor laver te, når man er syg. Eller bare når man er forkølet. Masser af sortebær, som anvendes til kager til kaffemikker, eller som man bare fryser ned til senere brug. Selvom byen har masser af farver, gør gederamsblomsterne byen mere farverig. Med naturens smukke urter, buske, græs, siv eller bare almindelige mælkebøtter kan man fremstille meget, f.eks. brudebuketter, kranse, mad, eller bare plukke blomster for at lægge dem på bordet som pynt.
Det er ikke alene farverne eller varmen, der gør Grønland usædvanlig. Selvom vinteren byder på ubeskrivelige oplevelser af selve byen, eller naturen selv, har sommeren stor betydning for alle. Børnene har sommerferie fra skolen. Hver og en har nok en bekendt, som har en jolle eller en fritidsbåd, så man har muligheden for at opleve havet ved at fiske, være på udkig efter hvaler, nyde midnatssolen, besøge den nærmeste familie i nabobygderne eller i andre byer, være ude i hytten med andre, være med til rensdyrjagt, eller moskusoksejagt, eller bare nyde en almindelig dag med at skyde sæl.
Sommeren er ret kort i forhold til vinteren i Sisimiut, derfor strukturer man dagene med fornuft. Det altid en god ide at besøge venner eller familie i andre byer eller bygder i Grønland. Man har flere muligheder i at rejse rundt i Grønland, enten er det med passagerskibet, flyet, jolle eller båd. Under ferien opleves der samvær, glæde, underholdning, særlige begivenheder, fødselsdage, eller bare en almindelig ferie, hvor man ønsker at møde gamle bekendte eller de nærmeste.
Svigermor laver mad som alle elsker. Man er samlet, og man fortæller historier, om hvad der skete i hjembyen eller, hvad man har lavet de seneste par måneder. Dagene går hurtigere end normalt. Man tager på udflugter med båden for at skyde sæl, for at fange fugle, spise fangst ude i naturen.
Vi grønlændere har et ret tæt forhold til hinanden. Det kan være at ens venners venner har fødselsdag og holder kaffemik, derfor er det almindelige for mange af os at vi mindst én gang om ugen tager til fødselsdage, jubilæum eller bare en aften med hjemmelavet kage eller boller til dessert.
At holde ferie i Grønland er ikke bare en sædvanlig ferie, f.eks. ligesom at tage til de tropiske øer, eller til Mallorca med familien. At tage på ferie i Grønland er noget man skal planlægge mindst et halvt år i forvejen, da det er usædvanlig vanvittige høje priser på rejser her i forhold til andre steder i verden. Derfor er det en god ide at spare penge op i god tid før rejsen, samt at tage på ferie ved særlige begivenheder, såsom deltagelse i barnedåb, 50-års fødselsdag, færdiggørelse af uddannelse, eller for at besøge ens mor eller nærmeste der bor i andre byer eller bygder.
Efterår – Naturen skifter farve
Efteråret er når ens fætre, onkler, fædre, farbror, morbror eller bare bekendte er på ferie. Det er også tiden, hvor man tager på rensdyrjagt uden for byen eller en weekend inde i fjorden. Normalt tager mine fætre sammen med deres venner afsted for at skyde flest mulige fangstdyr i jagtsæsonen, f.eks. moskusokser.
Næsten alle grønlændere har forfædre som enten har været fangere eller fiskere, bedstefædre, eller morbrødre der er fritidsjæger. Der er flere forskellige jagt- og fiskerisæsoner, alt efter om det laks, ørred, lomvier eller hvaler, vi taler om. Som grønlænder vil jeg sige, at jeg glæder mig altid til de perioder, hvor der er jagtsæson.
Ud over de sæsoner er efteråret det tidspunkt af året, hvor blomsterne forsvinder. De grønne fjelde bliver orange eller rødlige i farven. Når sommeren er næsten omme, begynder sæsonen for sortebær og blåbær. Det meste af befolkningen tager uden for byen for at plukke bær, enten med bil eller med båd.
Igen, mormor ved, hvor der er flest bær, og hvornår det er bedst at plukke dem. Det er ikke kun naturen man oplever om efteråret, det er også der, hvor skolebørnene er begyndt i skolen igen, og man har sagt farvel til vennerne. Sommerferien fra gymnasiet er slut og man har sagt farvel til dem der tog på uddannelse i andre byer i Grønland eller uden for landet.
Man kan vel sige, det er et nyt kapitel for både børn og unge.
Efter at have plukket mange kilo bær, og efter at have spist forskelligt kød, fisk og andre grønlandske sager, nærmer vinteren sig. Tøjet, der hænger og tørrer, bliver koldere. Til sidst er det så kold at tøjet ”iser til” – det vil sige at man er nødt til tørre det inden for, efter at det har været udenfor.
Omkring oktober måned skifter man til vinterdæk, da vejene dækkes med is. Engang imellem bliver det til glatis, på grund af det skiftende vejr. Det bliver koldere og koldere, sneen falder. Til sidst er der så meget sne at man kunne rutsje, stå på ski, kurebræt, snowboarde, lave langrend eller køre på snescooter.
Det sner så meget, at man kan bygge snemænd så høje som os selv, og bygge igloer.
Da det er isfrit hele året, er der fortsat fiskeri af rejer, snekrabber og ikke mindst sæljagt, uanset om det er -25 grader udenfor. Der er altid fiskere og fangere ud på havet.
Julestemningen starter. Supermarkederne kommer med deres gode tilbud. Man begynder at købe gaver til julen. Ens familie kommer igen på besøg. Man besøger hinanden, og andre familier tager på juleferie.
Særligt ved juleaftenen i Grønland er vist, når det nærmeste af familien er samlet, og man får den bedste mad, som mor, mormor, bedstemor, tante, moster eller andre i familien har lavet. Efter aftensmaden sætter man sig ind i stuen og får dessert. Der hører man julesalmer, som synges af børn lige uden for døren.
Efter salmesangen giver man børnene lidt godter.
Med hensyn til gaver er det forskelligt fra familie til familie i forhold til om det bliver er om morgen man får julegaver, eller det er om aftenen.
Men det vigtigste af alt er vist, at man har sine kære ved juleaften.
Fremtiden
Grønland er et land, hvor befolkningen er ret lille i forhold til landets størrelse. Selv om befolkningstallet stiger meget langsomt, er der stort vækst inden for udviklingen forskellige steder, f.eks. de forskellige uddannelsesinstitutioner, organisationer og offentlige myndigheder og så videre.
Man mærker som lokal indbygger, at Grønland bliver mere og mere internationalt i forhold til handel, service, forsyning og i forhold til forældrenes opdragelse af de grønlandske børn.
Min personlige drøm er at medvirke i denne udvikling, ved at gøre en forskel med fokus på service, handel, madkultur, handle med udenlandske leverandører. Men også at promovere vores land, for at oplyse andre om, at vi, de nulevende grønlændere, lever et moderne liv med supermarkeder, butikker, caféer, restauranter, bilværksteder, biblioteker, sygehuse, møbelbutikker, elektronikforretninger, hårde hvidevarer-butikker, gymnasier, uddannelsessteder, universiteter, daginstitutioner, kommuner, lufthavne, havneanlæg, banker, frisørsaloner, forsamlingshuse, sportscentre eller bare helt almindelig blokhuse og flere etages bygninger.
Hvilke tanker satte denne fortælling i gang hos dig? (Facebook: Campus Kujalleq)