Biblioteket på Campus Kujalleq

Biblioteket på Campus Kujalleq

På Campus Kujalleq har vi et bibliotek for skolens elever og personale.

Skolen passer godt på bibliotekets materialer, så fremtidige brugere også kan få glæde af skolens bibliotek.

Bemærk: Personale og elever er på forhånd registrerede i bibliotekssystemet på Campus Kujalleq. Derfor kræves lånerkort ikke for at låne i biblioteket.

Nedenfor kan man se vores procedure for lån af materialer:

Låneprocedure for personale

Som personale finder man de materialer, man ønsker at låne i biblioteket. Derefter henvender man sig i receptionen på GUX, hvor materialet registreres som udlånt.

Undervisere, der ønsker at udlåne materialer til deres klasser/elever, har flere muligheder:

Muligheder
1. Underviserne går i biblioteket med klasserne/eleverne og finder de materialer klasserne/eleverne ønsker at låne. Dernæst går eleverne forbi receptionen på GUX, hvor materialet registreres som udlånt. Ønsker undervisere hellere, at udlånet foregår oppe i klasserne, kan en fra receptionen komme ud i klasserne og registrere materialet som udlånt på et tidspunkt, der passer underviserne.

2. Underviserne laver en aftale med bibliotekaren på Campus Kujalleq, Malene Muurmann, hvorefter bibliotekaren går i biblioteket med klasserne/eleverne og udlåner de materialer klasserne/eleverne ønsker at låne.

3. Underviserne laver en aftale med receptionen på GUX, hvorefter receptionspersonalet går i biblioteket med klasserne/eleverne og finder de materialer klasserne/eleverne ønsker at låne. Derefter registreres materialet i receptionen som udlånt.

4. Personale på NI: Man henvender sig til bibliotekaren.

En del af bibliotekets materialesamling på Campus Kujalleq består af særlige materialer, f.eks. fordi disse ikke trykkes længere, eller er særdeles vanskelige at erstatte. Ønsker man som personale at låne nogle af disse materialer, kan man henvende sig hos skolens bibliotekar eller i receptionen på GUX.

Forespørgsler fra personalet vedrørende lån og biblioteket kan rettes til bibliotekaren eller receptionen på GUX.

Medmindre andet er aftalt afleveres materiale til biblioteket i receptionen på GUX.

Låneprocedure for eleverne på Campus Kujalleq

Eleverne på Campus Kujalleq har adgang til biblioteket på Campus Kujalleq sammen med skolens bibliotekar, Malene Muurmann, deres undervisere eller receptionspersonalet på GUX.

Hvis eleverne er i tvivl vedr. biblioteket kan de henvende sig til skolens bibliotekar eller til receptionen på GUX.

Bemærk: Eleverne kan låne materialer fra biblioteket på Campus Kujalleq uden lånerkort.

Eleverne har forskellige muligheder for at låne fra biblioteket – dog sker udlånet altid sammen med en af disse: Bibliotekaren, underviserne eller personalet fra GUX-reception.

Muligheder
1. Eleverne finder sammen med bibliotekaren, de materialer, eleverne ønsker at låne. Udlånene registreres i biblioteket, eller i receptionen på GUX.

2. Eleverne finder i biblioteket sammen med underviserne eller personalet fra GUX-receptionen de materialer, eleverne ønsker at låne. Derefter registreres materialet som udlånt i receptionen på GUX.

En del af bibliotekets materialesamling på Campus Kujalleq består af særlige materialer, f.eks. fordi disse ikke trykkes længere, eller er særdeles vanskelige at erstatte. Eleverne kan henvende sig hos skolens bibliotekar eller i receptionen på GUX, hvis de ønsker at låne nogle af disse.

Forespørgsler fra eleverne vedrørende lån og biblioteket kan rettes til bibliotekaren eller receptionen på GUX.

Medmindre andet er aftalt afleveres materiale til biblioteket i receptionen på GUX.

Læs mere om kontaktmuligheder her