Modul 1: 20. – 23. september 2022

Modul 2: 25. 28. oktober 2022

Modul 3: 29. nov. 2. december 2022

Tilmeldingsfrist 1. september 2022

Tilmelding her – Tryk her

Pris for alle moduler 24.000 kr.

Er du ny leder?

Eller vil du genopfriske dine lederevner?

Et skræddersyet lederudviklingsforløb i Grønland – er for dig der har brug for en praktisk lederudviklingsforløb og en solid værktøjskasse, som du kan anvende i den daglige ledelse. Undervisningen er praksisnær og har fokus på aktivitets- og erfaringsbaseret læring, som involverer deltagerne aktivt i undervisningen.

Selve kursusforløbet har en udstrækning på ca. 3 måneder bygget over 3 moduler á 4 dage med faglige opgaver ind i mellem modulerne.

Kurset er grønlandsksproget.

Kurset er AMA-finansieret:

” AMA er en tilskudsordning, der er finansieret af arbejdsmarkedsafgiften. Gennem AMA ydes tilskud til kurser og efteruddannelseskurser på erhvervsuddannelsesområdet.

Ordningen gør det muligt for din arbejdsgiver eller kommune at søge om midler til at dække rejse- og opholdsudgifter, i forbindelse med at du tager et erhvervsuddannelseskursus. Det betyder, at du løbende kan tilegne dig kvalifikationer og kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet.”

Kilde: https://www.sullissivik.gl/

Campus Kujalleq`s skræddersyede Lederudviklingsforløb adskiller sig fra de formelle og generelle lederudviklingsforløb ved at den er sammensat af ledere i Grønland. God ledelse er vigtigt i Grønland, for dig og din virksomhed. Viden om redskaber og teori til god ledelse styrker din egen personlige og ledelsesmæssige udvikling og dine medarbejderes motivation. Målet er at opbygge dine faglige og personlige kompetencer.

Vores tilgang til Lederudvikling arbejder vi med udvikling fra 3 sider:

  1. Den første handler om Lederen selv; om at blive sig sine værdier og ambitioner, styrker og udviklingsbehov bevidst – og om at være villig til at arbejde med sig selv som leder
  2. Den anden handler om at bedrive et ordentligt lederskab til de mennesker, man for en tid har det store privilegium at være leder for
  3. Den tredje handler om at arbejde strategisk, styre og udvikle organisationen

Målgruppen

Lederudviklingen er for nuværende eller kommende ledere, med eller uden personaleansvar, der har behov for grundlæggende forudsætning og kundskaber i ledelse.

Mål

Lederudviklingsforløbet har til formål, at udvikle dine faglige og personlige ledelseskompetencer og er baseret på læringsformer, som er aktivitets- og erfaringsbaserede. Du får derfor mulighed for hele tiden at forholde det, du lærer, til din egen hverdag og erfaringer. Målet er også, at den enkelte leder starter en udviklingsproces, hvor han eller hun efter endt forløb bliver bevidst om at øge kompetencen ud mod relationerne og sikre en bred involvering af medarbejderne med det formål, at den enkelte medarbejder er i stand til at påtage sig ansvar for egne arbejdsområder og træffe nødvendige beslutninger på kvalificeret og ansvarlig måde.
Ligeledes er det målet, at starte en overordnet delegeringsproces med det udbytte, at den enkelte leder får frigjort ressourcer til andre ledelsesopgaver.

Mentorordning

Deltagerne kan have behov for ekstra støtte i Lederudviklingsforløbet. Dette kan imødekommes ved at bruge en mentor – en allerede ansat medarbejder eller i nogle tilfælde en ekstern konsulent. En mentor der er en slags ”limstift”, der hjælper deltageren til at få fodfæste i sit Lederudviklingsforløb. Det kan også være din leder i afdelingen.
Følgende kriterier skal være opfyldt for at kunne bruge en mentor:

✓ Mentorfunktionen har erfaring og kendskab til virksomheden som har lyst og evne til at engagere sig i andre mennesker

✓ Mentoren skal være en fortrolig kollega og også èn, der på en god måde kan fortælle, hvis deltageren har problemer i opgaveløsningerne eller gøres noget på en anden måde

✓ Mentoren skal helst være til at få fat på

Eventuel aflønning af mentor er CAMPUS Kujalleq uvedkommende.

Forudsætninger

Som et vigtigt element i kursusforløbet, vil deltagerne forud for modul 1 udfylde en Thomas Test. Denne test beskriver den enkeltes stærke sider i forhold til Dominans, Indflydelse, Stabilitet og Tilpasningsevne. Testen vil være et godt udgangspunkt for den enkeltes personlige lederudvikling.

Testen vil derudover kunne anvendes som et decideret teamudviklingsværktøj. Rent praktisk vil udfyldelsen af de enkelte test foregå over Internettet. Personlig tilbagemelding vil foregå i løbet af kursusforløbet.

Der skal forventes opgaveudarbejdelse mellem modulerne, der relaterer til den gennemførte modul.

Indhold på modulerne

  • Thomas Test med introduktion og tilbagemelding
  • Klassiske ledelsesteorier
  • Kommunikation
  • Virksomhedskultur – og normer
  • Uddelegering
  • Den svære samtale, samtaleteknik
  • Forandringsledelse, ledertyper
  • Konflikthåndtering
  • Motivationsteorier
  • Dilemmaer i ledelse
  • Optimering af arbejdsprocesser – introduktion til Lean

Rejse-og opholdsudgifter

For kursister fra andre byer end Qaqortoq dækkes udgifter til rejse- og ophold af AMA-midler.

Der er begrænsede pladser på holdet.

Afmelding

Ved evt. afmelding efter tilmelding gælder følgende:

  • Ved afmelding 4 uger før kursusstart opkræves ingen kursusgebyr.
  • Ved afmelding 3 uger før kursusstart opkræves 75 % af kursusgebyret.
  • Ved afmelding 2 uger før kursusstart opkræves hele kursusgebyret.

Rejse- og opholdsudgifter ved afmelding

CAK køber restriktive billetter til kursister der kommer fra andre byer. Ved afmelding til et kursus hvor der er sørget for billet af CAK, er vi nødt til at opkræve den fulde billetudgift hos arbejdsgiveren såfremt vi ikke kan få det annulleret hos rejsebureauet.

 

Tilmelding her