Den sundhedsfaglige studieretning

Uddannelsesnummer 110082

For dig, som er interesseret i krop, sundhed og miljø. Du kan lide at lave laboratorieundersøgelser og undersøge, hvordan biologisk liv fungerer og påvirkes af omgivelserne. Du får mulighed for at arbejde med biologi i praktiske naturvidenskabelige sammenhænge, ligesom du i idræt arbejder med en praktisk og teoretisk tilgang til  forståelse af kroppen.

Studieretningen kræver interesse for biologi og idræt.

Studieretningen giver adgang til korte og mellemlange videregående uddannelser indenfor sundheds- og miljøsektoren i Grønland. Hvis du vælger engelsk på B-niveau er der også adgang til en række videregående uddannelser i Danmark.

Eksempler på forløb og emner:

  • hvad er sundhed og sund livsstil?
  • hvordan virker motion?
  • hvordan påvirker brug af rusmidler den menneskelige krop?
  • hvorfor får flere og flere mennesker livsstilssygdomme som Type II diabetes?

Links